Blog Image

Fra mig til dig

Om denne weblog

Denne weblog er stedet, hvor du kan udveksle ting og ideer med de andre beboere i Grundejerforeningen Norsvej.

Du har tre muligheder:

Køb og salg: Her kan du sætte ting til salg eller efterlyse ting, som du ønsker at købe.

Søges: Her kan du søge efter alt mellem himmel og jord. Fx en god barnepige, legekammerater, udlån af haveredskaber mm.

Tips og ideer: Her kan du give gode råd og ideer videre samt dele god eller dårlig erfaring.

For at siden kan fungere optimalt, er det vigtigt, at du selv sørger for opdatering. Dvs. at du selv har ansvar for at slette dit indlæg, når det ikke længere er relevant. Hvis du fx har sat en cykel til salg og den er blevet solgt, så skal du huske selv at slette din annonce igen.

Hvis du oplyser din mailadresse i dit indlæg, skal du lave et mellemrum både før og efter @, da det reducerer risikoen for spam. Fx "xxx @ xxx.dk". Ved login, skal der ikke laves mellemrum.

Plan for grønne fællesområder

Tips og ideer Posted on Sun, March 02, 2008 20:27:42

Grundejerforeningens udvalg for fælles faciliteter har siden visionsdagen i april 2007 arbejdet med at lave en plan for udvikling af foreningens grønne fælles områder.

Formålet med planen er at:
– Skabe et fælles møderum for medlemmerne
– Lave en samlet plan i overensstemmelse med gældende lokalplan, i harmoni med form, tilgang og omgivelser
-Skabe et inspirerende og indbydende område til gavn for børn, voksne og ældre men også et område som hæver grundejerforeningens herlighedsværdi.

Planen skal kunne udføres i etaper.
Planen skal ikke tage hensyn til eksisterende beplantning.
Planen skal skabe liv i og på hele fælles området.
Planen skal have bestyrelsens fulde mandat. Dvs. bestyrelsen skal stå inde for den.
Planen skal være med til at gøre området mere attraktivt og hæve den fælles værdi.

Planen er nu, med en professionel landskabsarkitekts hjælp, færdig, og kan ses vedhæftet til dette indlæg (pdf format, åbnes med Adobe Reader)

Det er meningen at planen skal debateres og forhåbentligt vedtages i sin helhed på general forsamlingen i april 2008. Men udvalget vil meget gerne allerede nu høre medlemmernes mening om planen, så vær venlig at tilføje en kommentar.

Venlig hilsen

Udvalget for fællesområder

Jann Fogtmann, Niels Bo Christensen, Kirsten Holck, Frank Alminde, Kasper Molander

PS: Vi bruger dette forum pga tekniske problemer med debat.norsvej.dk.



Gratis læggegrus

Køb og salg Posted on Thu, September 13, 2007 07:36:39

Læggegrus til afretning af fliser, 1 big bag på 3/4 m3 (ca. 700 kg) gives væk. Det står på vejen ud for Oksbølvej 57.

Hilsen Frank og Pia

Oksbølvej 57



Isolering af ventilationskanal

Tips og ideer Posted on Tue, July 10, 2007 09:50:36

Hvis I oplever, at lyd transporteres via jeres ventilationskanal, fx fra badeværelse til badeværelse, er det muligt at få gjort noget ved det.

B&N’s servicefolk skifter ganske enkelt et ca. 90 cm stykke af ventilationsrøret med et rørstykke. der er foret med net og som absorberer al lyd. Det er utrolig effektivt.

I skal kontakte B&N’s serviceafdeling og bede dem om at sende deres servicefolk ud. Det er muligvis nødvendigt at være vedholdende og insistere, når I kontakter B&N, men når først servicefolkene kommer er der ingen problemer.



Oliepletter i indkørslen?

Tips og ideer Posted on Thu, June 21, 2007 21:34:48

Undervejs i et af de utallige haveprojekter man åbenbart skal have som “husbygger”, fik vi besøg af (endnu) en lastbil der skulle hjælpe med det grove arbejde. Desværre var maskineriet utæt og dryppede en del olie i indkørslen.

Entreprenøren var dog utroligt hjælpsom (Køge Container Service) og han dukkede op med en ordentlig sæk mirakelmiddel, som jeg til jeres eventuelle fremtidige behov hermed kan informere om.

Oliepletterne fjernes således ganske enkelt ved at smide kattegrus på og med en (arbejds-)sko træde gruset godt rundt i oliepletten. Og det virker s.. bedre end på TV-shop 🙂

Flinke Peter fra KCS leverede en sæk med 20kg af noget specielt “kattegrus”, som anvendes af Falck ved ulykker på vejene. Det er mere end jeg håber nogensinde at få brug for, så skulle der være en enkelt der skal af med en olieplet, så kom forbi Padborgvej 10 og hent en spandfuld “mirakelgrus”.

Mvh. Torsten, Padborgvej 10.
mail: padborgvej10@torstennielsen.dk



Wiscon vask

Tips og ideer Posted on Thu, June 21, 2007 20:26:55

smiley Problemet er nu løst.

Lisconkonsulenten anbefalede os, at fjerne gummipakningen under bunddækslet, og tætne det med VVS kit istedet. Dette var nemt gjort, idet bundventilen kan demonteres uden brug af værktøj. Nu en vask og bunddæksel i niveau og der opsamles ikke vand i bunden af vasken. Da jeg havde bundproppen ude sleb jeg vasken med det sandpapir “Liscon” havde givet mig, og siden har vasken været pæn.

**************************

Vi er lidt utilfredse med at vores Wiscon vask kalker til og kun kan renses med sandpapir ifølge B&N samt producenten.

Der ligger sig vand omkring afløbet og det bliver til kalk.

Vi har prøvet at rense kalken af med salt, det virker nogenlunde, men er ikke optimalt.

Har nogen gode råde, og eller har I haft B&N eller producenten til at kigge på problemet.

Vi har fået lovning på at producenten kommer ud og kigger på vasken om en uge, derfor ville det være fint at høre om jeres erfaringen inden da.

Har nogen prøvet sandpapirmetoden?

mvh

Nina & Birger, Padborgvej 15
Email: Birger@9bi.dk